Meninger og afmagt
Bevar forbeholdene
Venstres vås

Kim Andersen, fra Venstre skriver i Nordjyske, at tiden er løbet fra de danske EU-forbehold.

Han tager helt fejl.

Både dansk økonomi og demokratiet har haft det bedre med forbeholdene. Derfor skal de fastholdes.

Der er desuden brug for er et 5. forbehold (eller allerbedst en social protokol, der gælder alle EU-landene) – der sikrer almindelige arbejdere forhandlings- og konfliktret.

4 domme ved EF-domstolen har nu underkendt de lokale muligheder for at sikre konfliktretten – og dermed overenskomstdækning af virksomheder fra andre lande.

De 4 domme beviser, hvad rigtig mange aktive på de danske arbejdspladser  har sagt i mange år: EU underminerer den danske model og den frie forhandlingsret på arbejdsmarkedet.

Det ser Kim Andersen og andre Venstre-politikere stort på i deres iver for at opbygge Europas Forenede Stater. 
7. juni 2008 

Havebænk
Ulande eller EU

EU og u-landene
EU har bistandsprojekter i gang i ulandene og EU-tilhængere hævder gang på gang, at EU’s politik er til gavn for ulandene.

Det er ikke rigtig.
Hvis folk i ulandene skal få det bedre, er det nødvendigt, at de får mulighed for at sælge deres varer til en rimelig pris.

Det forhindrer EU i dag.
For at beskytte virksomheder i især Frankrig, Tyskland og Italien, lægger EU gang på gang meget høje toldsatser på produkter fra ulandene.  

Det gør det svært for dem at tjene de penge, som er nødvendige for, at de kan komme ud af deres fattigdom.
8.3.2009

 

Amsterdam 2008
EU ønsker GMO

EU ønsker GMO - vi har brug for økologi
EU er ved at geare fællesskabet til at give fødevareindustrien bedre konkurrenceevne. Det skal ved blandt andet at gøre det lettere for virksomhederne at få godkendt genmodificerede afgrøder til foder og fødevarer.  

En arbejdsgruppe med fire kommissærer, otte ministre – inklusive den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) - samt repræsentanter for fødevaresektoren, anbefaler 30 forslag til at gøre landbruget og forarbejdningsindustrien i stand til at levere billigere produkter, blandt andet genmodificerede (GMO) produkter.

GMO -afgrøder er billigere at avle end konventionelle. Og arbejdsgruppen vil have gjort det lettere for virksomhederne at få godkendt nye GMO-produkter.

Det er en forkert udvikling. Vi ved alt for lidt om genteknologien, til at den skal slippes løs i landbruget.

I en tid med overproduktion, bør der satses på 100 % økologisk jordbrug.

Vi har ikke brug for billigere, men bedre produkter.
26.3.2008

Prora 2008
EU-krisen
Social protokol og Irland
Svend Auken er formand for Folketingets Europaudvalg.

Han slår til lyd for at støtte et irsk ønske om en protokol til Lisabon-Traktaten, der kan sikre strejkeretten og

dermed give fagbevægelsen et værn mod social dumping. Dette krav er både rejst af den irske fagbevægelse og det eneste modstander-parti, Sinn Fein, der er repræsenteret i det irske parlament.

Jeg tror, at en sådan protokol vil være et rigtigt svar på den frygt, der har bredt sig for, at arbejdskraftens frie bevægelighed udnyttes til at undergrave løn- og arbejdsforhold i en lang række europæiske lande.

Hermed er der basis for et  flertal i folketinget, og hvis  statsminister Anders Fogh  vil erkende, at Lissabon-traktaten i sin nuværende udformning er død, kan han gøre ideen om den sociale protokol til sin, og drage til EU med æren i behold.

Som landet ligger vil det være topmålet af arrogance og en voldsom provokation, hvis han og EU-eliten insisterer på at fortsætte ratifikationsprocessen af traktaten.
18.6.2008

Malurt 2008
Finurligt demokrati
Mere demokrati i EU ?
Politikerne vil lave et mere demokratisk EU, siger de.

Men stoler ikke så meget på projektet, at de på demokratisk vis tør spørge befolkningerne.

Når et land undtagelsesvis drister sig til at spørge befolkningen, og efter en grundig debat får et nej, giver de samme politikere den lille land besked på at prøve en gang til.

Hvem har så et problem med demokratiet ?

Politikerne eller befolkningerne ?

Irland eller de lande, der ikke spørger deres befolkning ?
20.6.2008

Silkeborg
Folkeligt fællesskab
Folkeligt EU
EU har et problem, skriver Julie Broe, Konservativ EU-kandidat , i Nordjyske Stifttidende.

En undersøgelse viser, at især de unge i Irland stemte nej til Lissabon-traktaten.

Hun har fuldstændig ret.

EU har et problem med den folkelige opbakning – også i Danmark.

Den folkelige opbakning er ikke blevet bedre af, at et flertal i Folketinget (incl. Julies eget parti) forhindrede danskerne i at stemme om Lissabontraktaten.
8. juli 2008

Debat i DDR
Hvem skal have forrang i EU ?
Konfliktretten
Flere arbejdsmarkedsdomme i EU (særligt Laval/Vaxholm og Rüffert) har skabt usikkerhed omkring reglerne for strejkeretten i forhold til det indre marked.

22. oktober vedtog EU-parlamentet med stort flertal et forslag, som går ud på at åbne op for udstationeringsdirektivet og ligestille konfliktret og markedsrettigheder.

På den måde mener de at sikre ligebehandling af udstationerede arbejdere.

De tager fejl.  Konfliktretten skal ikke ligestilles med markedsrettighederne.

Konfliktretten skal have forrang i forhold til de øvrige rettigheder, hvis vi i fagforeningerne skal have mulighed for at sikre udstationerede arbejderes rettigheder.

EFS, eller det, der også kaldes Euro-LO, har netop rejst et krav om en juridisk bindende social protokol, der sikrer, at konfliktretten får forrang for markedsrettigheder i EU.

Men den opfordring ville socialdemokraterne i EU-parlamentet tilsyneladende ikke lytte til.

Ligesom socialdemokraterne i Folketinget ikke ville sikre konfliktretten, før de tiltrådte Lissabon-traktaten.

Det danske medlem af EU parlamentet, Søren Søndergaard, havde stillet et ændringsforslag, der præciserede Euro-LOs krav.

Vi mange fagforeningsfolk, der med skuffelse bed mærke i, at Socialdemokraterne ikke bakkede Euro-LO op i dette spørgsmål.

Jeg opfordrer til at vi samler kræfterne i arbejderbevægelsen og blandt de, der opfatter sig som arbejderpartier, for at sikre den afgørende konfliktret.

Ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

Ellers vil vi ikke være i stand til at håndtere problemerne for de udstationerede arbejdere.
27.10.2008

Rügen
Kære tyrkere

Hvis I overvejer EU ....
Jens Rohde spidskandidat for Venstre til EU-parlamentsvalget om få uger.

Han brugte ugen op til påske til at sparke tilbage på Tyrkiet, fordi landet besværliggjorde Anders Fogh Rasmussens vej til Nato – også her i avisen.

Tyrkiet er ifølge Rohde ikke moden til at blive medlem af EU.

Ham om det. Det er ikke det, sagen drejer sig om.

Andre Venstrefolk ser anderledes ærligt på den sag.

Det er grundlæggende i vores interesse at få dem med, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Det er hele humlen i den sag. Tyrkiet skal med for ”vores” (EU-landenes) skyld. Ikke for deres egen skyld.

Hvis jeg kunne tale og skrive tyrkisk, ville jeg sige til tyrkerne:

Pas på. Der er ufattelig mange ulemper ved at tilslutte sig EU !

I Danmark har vi 36 års erfaring med EU – og der er ikke meget at prale af – især ikke når det drejer sig om demokratiet.

Masser af gange er danskerne ikke blevet spurgt – før EU tromler videre. Sidst vi blev snydt for en afstemning var, da EU stemte om den nye Forfatningstraktat for i 2005 of igen sidste år, da afløseren – Lissabontraktaten - skulle vedtages. Her fik kun Irland lov til at stemme.

Så derfor kære venner i Tyrkiet: Hvis I alligevel vil prøve EU, bør beslutningen helt og aldeles være jeres.

Men sørg for at få nogle demokratiske garantier, før I sælger jeres sjæl.
13.4.2009

Sommer 2007