Fyringerne viser, hvad der kan ske, hvis vi overlader omstillingen til grøn produktion til private firmaer og en borgerlige regeringer.
Hvis der ikke kan tjenes penge her og nu, går udviklingen i stå.
Svaret på Vestas-fyringerne må være at der iværksættes en grøn jobplan med offentlige investeringer i miljørenoveringer, omstilling til mere vedvarende energi og mere kollektiv trafik.
Der er over 50.000 nye arbejdspladser at hente inden for de næste år. Oveni får vi en kæmpe gevinst for klimaet.
Enhedslisten foreslår, at planen betales af en fremtidsfond, som finansieres af en fremrykket beskatning af pensionsformuerne på 1 procent i fem år. Det vil give ca. 26 milliarder kroner om året til investeringer i grøn omstilling og øget beskæftigelse – ikke mindst inden for byggefagene og industrien.
Vi har i forvejen alt for mange arbejdsløse, der venter på et arbejde. Derfor er det uacceptabelt, hvis regeringen forholder sig passivt, når 2000 Vestas ansatte fyres.
Vi har brug for både flere arbejdspladser og flere vindmøller.
27.10.2010